Johannes Riis til Gyldendals efterårsreception 2017:
De er kreative hos Arnold Busck:
Fotoudstilling i Viborg i maj 2018 hvor fotografer har taget udgangspunkt i Jylland 4 ever. Her er det Andreas Bangs fotos:
Læs dette:
Venner og fjender. Fjender og venner: Jungle og plakat af Fryd Frydendahl!:
Interview:
Interview med Pasternak i Zetland:
Camilla Schwartz i Reception 76!!:
SOLVEIG DAUGAARDS KOMMENTAR FRA INFORMATION
Heftig gennemgang af mit forfatterskab i VAGANT 3/2017. Foretaget af Christine Strandmose Toft.
Om “The Garden”:
Information 26. august 2017:
Susanne Staun:
Dagens kuriøse spørgsmål er stillet af Jes Stein Pedersen (8.maj):
Marianne Stidsen i Kristeligt Dagblad:
POUL BORUM OG ANDRE FORKLARER LIGE HVAD DET HANDLER OM
Atle Thorberg har skrevet en kronik. Den er fin, men jeg er ikke enig i, at økonomi har SÅ meget at sige for, om den enkelte forfatter “tør” skrive “anderledes” eller udtale sig på en måde, hvor denne er i farezonen for kritik. Personligt vil jeg sige, at det ikke er første gang, jeg siger eller skriver noget, som nogen synes er provokerende, forkert eller upassende, men jeg er aldrig blevet “straffet” økonomisk på nogen måde – heller ikke af Kunstfonden. Og skulle det ske, så kommer jeg ikke til at græde over det i nogen avis. Jeg har heller ikke følelsen af, at HELE miljøet er imod de forfattere, der går imod andre forfattere eller blot har en anden holdning. Nogle synes, det er positivt. Hvad jeg har set, det er trætte blikke ved sociale sammenkomster (anmeldere, uddelere af diverse legater og priser, journalister oplever også at få disse blikke), og de er ubehagelige, men man (jeg) kan godt leve med dem. Og så er der selvfølgelig vreden og det, at man i høj grad skal konfronteres, når man siger “det andet”, og det skal man så kunne udholde, have tid og lyst til…og overskud til (og det har man ikke altid, hvis man har et liv ved siden af). Men altså: Det er ikke så firkantet, som det er blevet gjort til. Her er et uddrag af Atles tekst:
Diskussionerne om hvad litteraturen skal og hvor den er på vej hen, de har altid været der. Uenigheder imellem forfattere har altid været der, heldigvis. Et eksempel fra et interview med Suzanne Brøgger:
Og til spørgsmålet om, hvorvidt der findes et miljø: Jeg forstår ikke helt, hvordan man kan sige, at der ikke findes et miljø. Jeg forstår heller ikke, hvorfor det skulle være problematisk, at det findes. Men: Miljøet er langt mere end de, der har gået på Forfatterskolen. Nogle betragter Forfatterskoleforfatterne som mere intellektuelle eller “rigtige” end de, der ikke har gået på Forfatterskolen. Andre mener, at Forfatterskolens tidligere elever skriver meget smal og lukket litteratur og at de tidligere elevers tekster er meget ens. Jeg er ikke enig i, at teksterne/bøgerne er ens, slet ikke. Der er en respekt omkring Forfatterskoleforfattere, fordi Forfatterskolen er svær at komme ind på, men også fordi forfatterne derfra simpelthen skriver skidegodt og de har læst meget og ved meget om litteratur. Jeg synes, det er provokerende ikke at ville kendes ved, at en del føler sig ekskluderet fra det, de føler er det “rigtige” forfattermiljø. Følelsen af eksklusion (selvvalgt eller ikke-selvvalgt) gælder dog for mange, der af andre betragtes som absolut værende en del af miljøet. Jeg tror ikke, at ret mange betragter sig selv som “kernen” af noget som helst. Mange spørger mig, hvordan det var at gå på Forfatterskolen. Og så fordrejer de det og bruger det i deres eget projekt. Derfor skriver jeg det her: Det var aldrig en drøm for mig at blive forfatter, og det er det vel stadig ikke, men jeg kan bare ikke lade være med at skrive. Der er hele tiden noget, jeg gerne vil sige. Forfatterskolen var hård og kontant, men det er den eneste skole, jeg har kunnet lide at gå på, fordi der netop var plads til at være anderledes. Jeg følte ikke, at jeg passede ind, men der blev plads til mig alligevel. Jeg synes ikke, at det toårige forløb er perfekt – jeg savner stadig mere åbenhed over for de forfattere, der ikke har gået på skolen – men det lærte mig simpelthen at udholde at være i verden, og derfor er jeg taknemmelig for, at den skole findes og fandtes. Det betyder dog ikke, at jeg nu holder mig selv i kort snor og ikke tør udtale mig på en måde, som jeg forestiller mig, at Forfatterskolens forfattere ville være uenige i. Slet ikke. Men det burde da også afkræfte fordommen om skolen, bare lidt.
Jeg har et problem med, at der er så stor enighed i miljøet (miljøet består af Forfatterskolens nuværende og tidligere elever, af universitetsuddannede (f.eks. litteraturvidenskab), forfattere uddannet på nogle af de efterhånden mange skriveskoler og så videre). MEN problemet findes hos hele den intellektuelle elite, kultureliten inkluderet. Enighed om hvad man skal synes om hvad, enighed om hvilke ord der skal klistres på hvad, enighed om hvem der er de gode og de onde, enighed om at savner man børn, der klæder sig ud som kinesere til fastelavn (som Ditte Giese), så skal man straffes hårdt og skældes voldsomt ud, fordi man er racist. Det var blandt andet de ting, jeg talte om i interviewet med Information. Efter denne debat er jeg dog blevet mindet om, hvorfor disse debatter om “miljøet” også er trættende. Folk, der gerne vil have, at Kunstfonden lukker og slukker, de hægter sig på diskussionen for at spare penge. Og folk, der er bitre på den skole, de aldrig kom ind på, de hægter sig på diskussionen for at hævne sig. Det er lidt…infantilt, for nu at bruge et ord, jeg kender så godt fra mig selv. Den debat, der kunne have været interessant (vi mangler mere uenighed, flere diskussioner om litteraturens rolle) bliver brugt til at tale om penge og til at komme af med sin bitterhed. Dét er udmattende.
Kronik og poetik i Information (nej, jeg har aldrig været på Noma):
Marianne Stidsen d.23. april i Politiken (læs hele teksten i avisen):
Kristina Stoltz d.23. april i Politiken:
Weekendavisen:
Jeg er ikke interesseret i at skrive den slags bøger, som Peter-Clement taler om. Jeg tror ikke på den opdragende litteratur, som det synspunkt let kan føre til (dermed ikke ment, at det ALTID gør det). Alligevel forstår jeg, hvad han siger, og respekterer fuldstændig hans synspunkt. Jeg har fået tilsendt et screendump (det sker næsten hver dag i denne tid) fra Facebook, hvor en dude fra litteraturmiljøet (som ikke findes) sammenligner mig med Trump, måske ironisk, måske ikke. I hvert fald: At mene at jeg er borgerlig (som privatperson ligger jeg til venstre for midten) eller har noget som helst med Trump at gøre, det siger alt om tiden og intet om mig eller mine bøger. Jeg vil ikke tvinges til tydeligt at tage stilling politisk i mine bøger. Det er fuldstændig grotesk at prædike tolerance og lighed, når man samtidig selv er så fjendtligt indstillet over for dem, der tænker anderledes og siger det andet. Jeg tror på mennesket, ikke på idealet, og det kommer aldrig til at ændre sig. Virkeligheden ændres af konkrete handlinger, ikke af instrukser læst i en bog. Og angående Villemoes i Deadline. At en dude (trods søforklaringer) er bange for at holde med Søren Villemoes, når han til tider er enig i, hvad Søren Villemoes siger. Jesus kristus (nej, jeg er ikke religiøs). En eller anden, producér noget mod på flaske, vi har brug for det. Man bliver hverken borgerlig eller Søren Villemoes (Gud forbyde det) eller Trump eller Dynelarsen eller Fætter Højben (Gud forbyde det) af offentligt at være enig med Søren Villemoes, når man til tider er enig med Søren Villemoes:
Ovenstående er fra Berlingske (sorry, Berlingske, at jeg har nappet lidt rigeligt fra den tekst).
Interview fra Berlingske, 2015:
Jungle-bogen gør alle glade:
Kronik i Information 24. marts. Virkelig godt set:
Er Christina Hagen til store sorte pikke? Find ud af det her
Jungle, Kritikersalon, Møllegades Boghandel:
19. marts:
Hjemstavnspatriotisme i JP:
Hjemstavnspatriotisme :-0 i Herning Folkeblad:
Torben Sangild. Se hele anmeldelsen på Zetland.dk:
Niels Lyngsø:
Onsdag d.8. marts er jeg i Skønlitteratur på P1. Vi taler om racisme, jungler og Nanna har bedt mig svine programmet + Klaus og Nanna til:
Bukdahl:
Weekendavisen:
Information:
Information:
Villemoes opsummerer i Weekendavisen:
Weekendavisen:
Denne mail skrev jeg til Liva Molin fra Information i september 2016. Information bragte kun en meget meget lille del i deres avis, og derfor lægger jeg den ud her. Jeg mener stadig det samme.
Fra “Avisen Danmark”:
Information:
Ret klog anmeldelse. Læs den i fuld længde på atlasmag.dk:
Skype-reception:
Bukdahl fortæller hvad Jungle handler om/anmeldelse:
Det pæneste Tue havde at sige om Jungle, det sagde han cirka her :-):
Harald Voetmann ønsker Preben Major Sørensen tillykke med de 80 år:
“Interview” i Kristeligt Dagblad:
